Demokratiets historie

Ca. 507 f.v.t.

Heromkring menes det, at demokrati opstod i Athen. Politikeren Perikles er citeret for at have sagt: ”Vor forfatning er ikke en efterligning af fremmedes love; vi tjener snarere andre til forbillede end omvendt. Af navn hedder den demokrati, fordi magten ikke er i hænderne på nogle få borgere, men på flertallet.” Folkestyret blev afskaffet af makedonerne i år 322 f.v.t. men genindført flere gange, når det lykkedes Athen at løsrive sig. Det græske ord ”demokratia” er sammensat af ordene ”demos” (folk) og ”kratos” (vælde).

1700-tallet

Idéen om demokrati som ønskværdig styreform vendte tilbage i 
oplysningstiden, hvor mennesket blev set som frit og uafhængigt i 
forbindelse med videnskabens indtog, opdagelser og forklaringer af 
mennesket og verden. De politiske filosoffer John Locke og Jean Jacques Rousseaus tanker var med til at danne grundland for kommende, moderne demokratier, og Montesquieu fremlagde idéen om at tredele magten i den lovgivende, dømmende og udøvende magt, så magten ikke blev 
koncentreret ét sted og misbrugt.

1776

USA blev grundlagt med underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen. Dette dokument fik stor betydning for de moderne demokratier.

I erklæringen slog underskriverne bl.a. fast, at alle mennesker er skabt lige og har ret til deres liv, frihed og at efterfølge lykke, og at folket har ret til at ændre eller fjerne en ledelse, der går imod disse grundprincipper. 

1789

Som et af de vigtige øjeblikke i Den Franske Revolution vedtog den franske Nationalforsamling 26. august 1789 Menneskerettighedserklæringen, der opstillede 17 artikler for alle menneskers rettigheder, heriblandt retten til frihed, sikkerhed, ejendom og retten til at gøre modstand imod uret. Den nævnte også begreber som folkesuverænitet og ytringsfrihed. Selvom erklæringen blev ændret flere gange og ikke indgik i forfatningen efter Napoleons kup i 1799, var den er vigtigt øjeblik i demokratiets historie og tjente bl.a. som inspiration for FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948.

1800-tallet

Folkets modstand mod enevælden og magteliten voksede i Europa, og befolkningerne krævede medbestemmelse. Det førte til revolutioner og uroligheder i Europa.

1848

5. oktober blev Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt til at vedtage Danmarks første grundlov. Der blev afholdt et valgt til at finde de 114 medlemmer, mens kongen valgte de sidste 38 medlemmer.

1849

5. juni underskrev Frederik 7. Grundloven. Med den blev kongens magt indskrænket, da landet skulle ledes af en regering, magten skulle tredeles og en del af befolkningen fik stemmeret. Danmarks parlament, Rigsdagen, blev inddelt i de to kamre Folketinget og Landstinget. Til folketingsvalget stemte vælgerne direkte på kandidater, til landstingsvalget stemte de på valgmænd, mens kongen også havde magt til at udpege medlemmer. Stemmeberettigede var mænd over 30 år med egen husstand, som ikke havde modtaget fattighjælp, hvilket svarede til ca. 15% af befolkningen.

1866

Med en revidering af Grundloven blev stemmeretten til Landstinget indskrænket, så det blev mere elitært sammensat, da Danmarks magtelite mente, at folket havde fået for meget magt i 1849. 

1901

I grundloven var det bestemt, at kongen selv kunne udpege en regering uden at forholde sig til Rigsdagens sammensætning. Kongen sympatiserede med godsejerne og partiet Højre, men da Højre kun fik 7% af pladserne ved valget i 1901, var Flertallet imod Højre så stort, at Kongen bøjede sig og anerkendte parlamentarismen, hvor en regering ikke kan have et 
flertal imod sig. Denne indførelse af parlamentarismen i Danmark bliver kaldt systemskiftet.  

1915

Med en ny grundlovsændring fik kvinder og tjenestefolk m.fl. stemmeret og ret til at stille op til valg, stemmeretsalderen blev sat ned til 25 år, den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet, kongens ret til at 
udpege landtingsmedlemmer blev fjernet og muligheden for folke-
afstemning blev indført. Før ændringen havde ca. 18% af befolkningen stemmeret. Efter ændringen havde ca. 41% af befolkningen stemmeret.

1920

29. marts 1920 valgte Christian 10. at fyre regeringen ledet af Statsminister Zahle. Dermed gik han imod princippet fra 1901 om, at det var Rigsdagens sammensætning og ikke kongen, der afgjorde, hvem der sad i regering. Det blev begyndelsen på Påskekrisen, som endte med, at kongen måtte indsætte en ny regering, der ikke havde et flertal imod sig.

1953

Efter grundlovsændringen i 1915, var sammensætningen af medlemmer i Folketinget og Landstinget begyndt at ligne hinanden så meget, at man ved en grundlovsændring i 1953 vedtog at nedlægge Landstinget. Her blev det også sikret på skrift, at ingen minister kan fortsætte, hvis et flertal er imod det.

2026

Verdens demokratier står over for nye udfordringer i forhold til internationale konflikter, misinformation, digitale medier, ændringer i magtstrukturer m.m. Derfor sætter institutioner og borgere rundt om i Danmark fokus på Grundloven, demokrati og ytringsfriheds til Grundlovsfesten her op til 5. juni.

Læs mere på Faktalink.dk 

Faktalink er bibliotekernes faktaside med artikler skrevet af fagpersoner. Her kan du læse mere om demokratiets historie, grundloven, Folketinget, folketingsvalg og de forskellige partiers og ideologiers historie. For at læse artiklerne skal du bare logge ind med dit bibliotekslogin til Nyborg Bibliotek.

.....

Kilder: faktalink.dk, lex.dk og ft.dk