Brevstem til Folketingsvalget frem til 20. marts
Du kan brevstemme i Borgerservice og på Nyborg Bibliotek til og med fredag 20. marts 2026 kl. 16.00.
Af Nyborg Bibliotek
I Nyborg kan du brevstemme i Borgerservice, Torvet 2B og på Nyborg Bibliotek i åbningstiden (se nedenfor). Der holdes ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning i Borgerservice lørdagene 7. marts og 14. marts 2026 kl. 9.30-13.00 og sidste dag for brevstemmeafgivning fredag 20. marts 2026 er der åbent i tidsrummet kl. 9-16.
Husk legitimation ved brevstemmeafgivning.
Åbningstider
Borgerservice
- Mandag og tirsdag kl. 10.00-15.00
- Onsdag kl. 12.00-15.00
- Torsdag kl. 10.00-17.30
- Fredag - lukket
Borgerservice holder ekstra åben
- Lørdagene 7. marts og 14. marts kl. 9.30-13.00
- Fredag 20. marts kl. 9.00-16.00
Nyborg Bibliotek
- Mandag - fredag kl. 8.30-18.00
- Lørdag og søndag kl. 10.00-14.00
Der kan brevstemmes i hele åbningstiden.
Ofte stillede spørgsmål:
Kan jeg fortryde min stemme?
Hvis du fortryder din stemme, efter du har brevstemt, kan du brevstemme igen inden for brevstemmefristen. Det vil i så fald være din sidst afgivne stemme, der tælles med ved opgørelsen af valgresultatet.
Kan jeg stemme på valgdagen, hvis jeg har brevstemt?
Hvis vi har modtaget din brevstemme, kan du ikke stemme på selve valgdagen.
Kan jeg få hjælp til at brevstemme?
Hvis du ikke kan udfylde/afkrydse brevstemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal en eller to stemmemodtagere yde den fornødne hjælp.
Du kan i stedet for en stemmemodtager vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, f.eks. din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en stemmemodtager og en person, du selv har valgt.
Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse brevstemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, f.eks. ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved valg til Folketinget, kommunale og regionale råd eller Europa-Parlamentet.
Er min stemme anonym, hvis jeg brevstemmer?
Ja. Uanset om du møder op på dit valgsted 24. marts 2026 til det kommende folketingsvalg, eller om du vælger at brevstemme, er din stemme 100% anonym.
Hvis du vælger at brevstemme, foregår det på følgende måde:
- Du møder op i Borgerservice eller på Nyborg Bibliotek med legitimation og får udleveret en brevstemme.
- Mens du udfylder denne, udskriver medarbejderen en følgeskrivelse, som du og medarbejderen skal underskrive.
- Du afleverer herefter brevstemmen i en lukket kuvert til medarbejderen.
- Følgebrev og brevstemme lægges herefter i en yderkuvert.
- Inden valgets åbning åbnes yderkuverten, og brevstemmen og følgebrevet adskilles fra hinanden, så man ikke kan se, hvem der har stemt hvad. Dette gøres fordi man i valglisten skal notere, hvem der har brevstemt, så man ikke kan møde op på valgdagen og stemme igen.
- Er der mindre end 5 brevstemmer på et afstemningsområde, overføres de til et andet afstemningsområde netop for at bevare stemmehemmeligheden.